Sarteano

Sarteano er en charmerende middelalderby beliggende i Siena provinsen i det sydvestlige hjørne af Toscana. Byen er bekvemt beliggende ca. 100 km fra Firenze og 60 km fra Siena, og den ligger kun 7km fra Chiusi-Chianciano frakørslen fra A1 motorvejen Milano-Napoli og 10 km fra Chiusi-Chianciano station med intercity-forbindelse til Rom of Firenze.

Sarteano er mindre turistisk end mange andre toscanske byer, og den besøgende kan derfor opleve dagligdagen i en levende og livlig lille toscansk by. Den centrale piazza giver den besøgende mulighed for at slappe af i en cafè omgivet af middelalder- og renæsancefacader, og byen byder også på flere fremragende trattoria’er og restauranter.

Selvom Sarteanos mest synlige vartegn er borgen fra det 10. århundrede, der rejser sig over byen, så er beboelse af stedet langt ældre. Byen har sine rødder i før-etruskiske bosættelser, som man stadig kan se spor af i landsbyen Fonte Vetriana lidt uden for Sarteano.

Sarteano blev tidligt besejret af romerne og udviklede sig videre gennem middelalderen og renæsancen. Den historiske bymidte har et karakteristisk middelalderligt layout, hvor den besøgende kan gå rundt I bilfrie stræder og beundre middelalder- og renæsancepalæer.

Ikke langt uden for Sarteano i Val d'Orcias smukke landskab ligger Spineto klostret fra det 10. århundrede og, oppe på siden af Monte Cetona, den maleriske landsby Fonte Vetriana. Sarteano byder også på et kendt kurbad, Bagno Santo, med mineralholdigt vand fra Santa Lucia kilden.

Beliggende i det sydlige Toscana, to timers kørsel nord for Rom og halvanden times kørsel syd for Firenze i hjertet af Val d’Orcia området, der er erklæret en “World Heritage Site” af UNESCO omgivet af berømte middelalder- og renæsancebyer såsom Montepulciano (28 km), Pienza (38 km), Siena (85 km), San Casciano dei Bagni (12 km), Cetona (12 km), Chianciano (20 km) og Montalcino (54 km); bekvemt beliggende kun 12 km fra Chiusi-Chianciano frakørslen fra A1 motorvejen Milano-Napoli og 19 km fra Chiusi-Chianciano station.