Val d'Orcia, Toscana
Val d'Orcia er en del af Siena provinsen og ligger I det sydlige Toscana, to timers kørsel nord for Rom og halvanden times kørsel syd for Firenze. Val d'Orcia blev I 2004 erklæret en “World Heritage Site” af UNESCO. I sin begrundelse nævner UNESCO at “landskabets særegne karakter, med flade sletter hvorfra rejser sig næsten kegleformede bakker med befæstede byer på toppen, har inspireret mange kunstnere, hvis værker er blevet eksempler på skønheden i velplejede og dyrkede renæsance-landskaber...” (http://whc.unesco.org/en/list/1026).
Besøgende i Val d’Orcia har som mål ofte områdets kendte middelalder- og renæsancebyer såsom Pienza, Montalcino, Montepulciano og Cetona. Områdets musæer, kirker, klostre og arkæologiske felter byder på et væld af kunstneriske og arkæologiske skatte fra den etruskiske æra og fremefter.
Yndere af raffineret kogekunst og vin har mulighed for at stifte bekendtskab med prisbelønnede lokale restauranter, der lever op til ånden i den italienske “Slow Food” bevægelse. Derudover modtager mange vinproducenter, især producenter af den berømte Vino Nobile di Montepulciano, og lokale producenter af olivenolie gerne besøg af interesserede.